1. Når vi dømmer, del 3

Hvordan jeg kom ud af lejligheden aner jeg ikke. Det næste jeg husker er, at jeg stod på gaden. Politimanden var væk, og jeg var alene. Så alene som nogen kan være.

Jeg begyndte at gå, og nu græd jeg. Ikke vildt og voldsomt. Tårerne løb bare sådan helt af sig selv.
Meget af står tåget for mig, men jeg er sikker på, at jeg fik fat i min veninde, hvordan ved jeg ikke. Da jeg satte mig ind i hendes bil brød jeg sammen. Jeg forsøgte hulkende at fortælle hende, hvad der var sket, og hun var naturligvis rystet, hvem ville ikke være det?

Vi kørte hjem til min venindes mor. Jeg havde altid kendt hende, og jeg holdt meget af hende. Så længe tilbage jeg kan huske, kaldte hun mig “Bette Gete på de 18”, og det får mig altid til at smile, når jeg tænker på det. Hun syntes, jeg var så gammelklog som lille, og sagde, at jeg var født som atten årig. Sjovt. Men som sagt – vi kørte hjem til hende.

Et par dage opholdt jeg mig kun på sofaen hos min veninde og hendes mor, hvor jeg græd og græd. Det var som om, jeg var blevet én stor uudtømmelig tank at tårer, og de bare løb og løb. På et tidspunkt blev moren bekymret og ringede efter en læge, der kom og sagde at jeg var syg. Syg? Tja, det kan man vel godt kalde det. Jeg var syg af sorg på grund af tabet af mine forældre og syg af rædsel for, hvad der nu skulle ske, og jeg magtede hverken det ene eller det andet. Jeg bare græd og græd og græd og græd og………..

Efter yderligere et par dage på sofaen var jeg nødt til at tage hjem, der var ting, der skulle ordnes. Hvem der tog sig af hvad, aner jeg ikke. Det, der skulle ske, skete bare. Jeg blev ringet op af bedemanden, der spurgte, om jeg ville se mine forældre, inden de lukkede låget på kisterne. Jeg sagde nej. En beslutning jeg stadig fortryder. Hvor ville jeg ønske, at jeg, når jeg lukker mine øjne, kunne se dem for mig liggende roligt i kisterne – bare liggende der og intet andet. Men sådan er det ikke. Når jeg lukker øjnene og tænker på dem, ser jeg metalbordene, mærker kulden og kvæles af lugten

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *